Definition
IFS står for Industrial and Financial Systems. Produktet hed længe IFS Applications og hedder i dag IFS Cloud.
Virksomheden har altid sigtet mod organisationer, hvor anlæggene er det tunge, ikke varelageret: kraft, procesindustri, forsvar, olie og gas, luftfart. Det gør, at vedligeholdsdelen, det man gerne kalder EAM, står stærkere end i mange generelle ERPEnterprise Resource Planning - virksomhedssystem der integrerer økonomi, HR, logistik og drift.-systemer. Hvor et typisk ERP kender en komponentEn udskiftelig del inde i et anlægsaktiv. Den har egen alder, egen historik og egen levetid - uafhængigt af det anlæg, den sidder i. som en linje i regnskabet, kender et EAM den som noget, der står et sted, har en tilstand og skal efterses.
Det er værd at bemærke, fordi det afgør, hvor grænsen mellem systemerne går. En virksomhed, der allerede har IFS, har ofte arbejdsordrerne, historikken og økonomien der. Spørgsmålet er ikke, om det skal skiftes ud, men hvad der skal ligge hvor.