Det ser mere ens ud udefra
Udefra er det nordiske elmarked én historie. Fælles elbørs, prisområder på tværs af landegrænserne, fælles balanceafregning. En aktør, der skal operere i to lande, forventer derfor ofte, at det tekniske også er fælles.
Det er det ikke, og forskellen er større end forskellige APIApplikationsprogrammeringsgrænseflade - standardiseret grænseflade der giver to systemer mulighed for at kommunikere med hinanden.'er.
Danmark DataHubNationalt nav for måledata og markedsprocesser på det norske elmarked. i drift marts 2013
Norge ElhubNationalt nav for måledata og markedsprocesser på det norske elmarked. i drift 2019
Finland DatahubNationalt nav for måledata og markedsprocesser på det norske elmarked. i drift 21. februar 2022
Sverige Elmarknadshubben ikke i drift
Ni år skiller det første nav fra det tredje. Det fjerde findes endnu ikke.
Hvad et nav gør, og hvorfor det er værd noget
Princippet er det samme i alle tre lande, der har ét: i stedet for at hver aktør taler med hver anden aktør, taler alle med navet.
Uden nav skal et netselskab med tre hundrede elleverandører i sit område håndtere tre hundrede modparter, hver med sin oppetid og sin fortolkning af formatet. Med et nav er der én modpart, ét regelsæt og én kø. De processer, navet overtager, er typisk leverandørskifteProces hvor en elkunde skifter sin elleverandør - håndteres via standardiserede meddelelser via Elhub., udveksling af måleværdier og grundlaget for afregningAt gøre måledata til penge. Forbrug og produktion per målepunkt omregnes til, hvad hver aktør skal betale eller have betalt..
Skalaen er reel. Det danske nav samlede omkring 3,3 millioner målepunkter, da det kom, det finske omkring 3,8 millioner. Finland tilsluttede cirka 80 elleverandører og 80 netselskaber samme dag.
Gevinsten er ikke først og fremmest teknisk. Den er, at reglerne bliver ens for alle, og at en aktør, der gør noget forkert, gør det forkert ét sted, hvor det kan opdages.
Sverige er ikke bagud. Sverige er et andet marked.
Det er let at læse Sverige som Norge minus fire år. Det er en forkert læsning, og det er den, der koster mest.
Svenska kraftnätSveriges systemoperatør for transmissionsnettet - svarer til Statnetts rolle i Norge. fik opgaven i 2015 og startede projektet i 2016 med sigte på drift tidligst ved udgangen af 2020. Datoen blev skubbet flere gange, og den 22. september 2020 besluttede bestyrelsen at pause arbejdet. Begrundelsen var, at lovgrundlaget ikke var på plads. Omkring 140 millioner svenske kroner var da investeret.
Den blokering blev løst den 18. juni 2026, da Sverige vedtog en ny elmarkedslov, efter et årti med udsættelser. Navet er stadig ikke i drift.
Praktisk betyder det, at markedsmeddelelserne i Sverige stadig går fra aktør til aktør, i EdielNordisk profil af EDI-standarden EDIFACT - brugt til elektronisk meldingsutveksling på det nordiske elmarked via Elhub.-formaterne. Det er ikke en overgangsordning i venten på noget bedre. Det er sådan, det svenske marked fungerer i dag, og den, der skal operere der, må håndtere bilateral meddelelsesudvekslingMeddelelser går direkte mellem to parter uden at passere en fælles hub. Modsætningen til den centraliserede model, som norske Elhub bygger på. Kaldes også punkt-til-punkt. fra dag ét.
Sverige har omkring 10 millioner elkunder. Det er et større marked end det norske, og det er organiseret på en helt anden måde.
Hvorfor navene ikke er udskiftelige
Selv mellem de tre, der findes, er ligheden mindre, end den ser ud.
Meddelelsesstandarderne er forskellige. Danmark bruger eBIX. Norge og Sverige har brugt EdielNordisk profil af EDI-standarden EDIFACT - brugt til elektronisk meldingsutveksling på det nordiske elmarked via Elhub., den nordiske familie af EDIFACTElectronic Data Interchange For Administration, Commerce and Transport - FN-standard for elektronisk dataudveksling.-meddelelser, i brug siden 1996. Et system, der taler med ét nav, kan ikke uden videre tale med et andet.
Regulatorerne er forskellige. Frister, processer og roller fastsættes nationalt. De falder ikke automatisk sammen, selv hvor begreberne hedder det samme.
Byggeåret sidder i arkitekturen. Danmark byggede i 2013, før fjernaflæste målere var overalt. Norge byggede i 2019, med målerudrulningen færdig. Finland byggede i 2022, da 15-minutters værdier var på vej i hele Europa. Hvert nav bærer præg af det problem, det blev bygget til.
En detalje værd at bemærke, fordi den kan lede forkert: det danske og det finske nav har samme systemleverandør. Det gør dem ikke ens. Kravene kom fra to forskellige markeder, ni år fra hinanden.
Hvad dette betyder i praksis
Konsekvensen er let at formulere og dyr at opdage sent: én integration per marked, ikke én for Norden.
Det gælder ikke kun formatet. Et leverandørskifteProces hvor en elkunde skifter sin elleverandør - håndteres via standardiserede meddelelser via Elhub. har forskellige trinsekvenser, forskellige frister og forskellige fejlkoder i hvert land. En måleværdiÉn måling fra ét målepunkt for én tidsperiode. Byggestenen, al afregning hviler på. har forskellig opløsning og forskellige krav til valideringDet første trin i VEE - automatisk kontrol af måledata mod tekniske og logiske grænser for at afsløre åbenbart fejlagtige værdier.. Roller kan hedde det samme og betyde noget lidt andet.
Og for Sverige gælder noget mere grundlæggende: du kan ikke planlægge efter en central grænseflade, der ikke findes.
Der findes alligevel ét lag, som faktisk er fælles i hele Norden, og det er ikke det, man skulle tro. Vi kommer til det i tredje del.