Definition
Tiwaz hedder Tîwaz eller Teiwaz på urgermansk, Tír på oldengelsk og Týr på oldnordisk. Den står som nummer sytten i den ældre futhark og nummer tolv i den yngre, har lydværdien t, og skrives ᛏ. Formen er en lodret stav med to skråstreger, der mødes i en spids øverst - ét spær.
Týr er guden for lov, tingforsamling og ed. Runedigtene kalder ham enhåndet: det oldnordiske «Tyr er einhendr áss», den islandske kenning «úlfs leifar» - det ulven levnede. Den oldengelske strofe siger, at runen «holder godt tro mod fyrster».
Grunden ligger i Fenris-myten. Guderne ville lægge ulven i lænken Gleipnir, og Fenris krævede et pant, fordi han mistænkte svig. Kun Týr lagde hånden i gabet, og han vidste, at lænken ville holde. Den holdt, og han mistede hånden. Edguden gav altså sit eneste falske løfte og betalte for det med noget, han ikke fik igen.
Stablet Tiwaz er en attesteret form, ikke en moderne opfindelse. Runen blev skåret flere gange over hinanden på samme stav, og de tre kendte fund er Lindholm-amuletten fra 200- til 400-tallet med tre t-runerDet oldnordiske alfabet - det ældste germanske skriftsystem, brugt af nordiske folk fra omkring år 200 e.Kr. gennem vikingtiden og ind i middelalderen. efter hinanden, Kylverstenen fra Gotland omkring år 400 med otte stablede Tiwaz-runer, og en dansk C-brakteat (Seeland-II-C) fra omkring år 500 med tre stablede. Stablingen læses som en påkaldelse eller en forstærkning af Týr.