Definition
Runer er det germanske og norrøne alfabet, udviklet omkring 200 e.Kr. og anvendt gennem folkevandringstiden, vikingetiden og ind i middelalderen i Skandinavien og andre germanske områder. Den ældre futhark (Elder Futhark) havde 24 tegn; den yngre futhark (Younger Futhark), der dominerede i vikingetiden, blev forenklet til 16 tegn. Runerne blev skåret ind i sten, træ, knogle og metal - ikke skrevet med blæk - hvilket præger de karakteristiske rette linjer uden kurver. Runeindskrifter findes over hele det norrøne kulturområde, fra Norden til De britiske øer og Rusland. I Norge er der bevaret over 1.700 runeindskrifter. Runer havde ikke kun praktisk funktion (navne, ejerskab, mindesmærker over afdøde) men blev også tillagt magisk og religiøs betydning. Ordet 'rune' stammer fra det norrøne 'rún' - hemmelighed eller mysterium. Runerne er uløseligt forbundet med norrøn mytologi: Odin hang i ni dage i Yggdrasil for at vinde runernes visdom. For TvimenningGammelnorsk for 'to bundet sammen' - en der løser en opgave skulder ved skulder med en anden. er runer et symbol på dybdekendskab, der vindes gennem erfaring og anstrengelse.